Baggrund
Osmannernes rødder
Osmannerne stammer fra den tyrkiske Oghuz stamme, som i 1000-tallet bevægede sig fra Centralasien til Anatolien. Efter slaget ved Manzikert i 1071, hvor det byzantiske rige led et nederlag, fik tyrkerne så mulighed for at bosætte sig i anatolien. Mange af stammerne organiserede deres egne fyrstedømme, som blev kaldt "beylik". osmannerne stammer også fra en da disse beylik grupper og faderen af osmannerne er osman 1. som gav navn til det.
Rigets grundlæggelse
Osmannerrigets oprindelse stammer fra et lille beylik i det nordvestlige Anatolien i byen Sögüt, grundlagt af Osman 1. i år 1299. Osman udnyttede svækkelsen af det Byzantinske riges svækkelse og opløsningen af Rum-sultanatet, lagde fundament for et selvstændigt styre.
Under Orhan 1. som er søn af Osman 1. udviklede deres beylik til et land/stat. Orhan indførte møntprægning, han etablerede en stående hær og udviklede deres territorium markant, blandt andet med erobringen af Bursa i 1326, som også blev rigets første hovedstad. Dermed bevægede osmannerne sig fra at være en beylik til et land.
Det afgørende skidt, som førte osmannerne til et imperium, fandt sted under mehmed 2. med kendt som "erobreren". Med erobringen af Konstantinopel i 1453, som han gjorde til rigets nye hovedstad under navnet "Islambol" bedre kendt som Istanbul idag. Mehmeds sejr var med til at markere osmannerne som en supermagt, og var overgangen til at blive et imperium, som i de følgende århundrede dominerede store dele af Asien, Europa og Nordafrika.
Geografisk udbredelse
Fra Osmans lille fyrstedømme (beylik) til et stort imperium, som strakte sig over 3 kontinenter. Allerede under Orhan 1 begyndte osmannerne at ekspandere ind i Balkan, blandt andet med erobringen af Bursa i 1326 og Nicæa/Iznik i 1331. Balkanpolitikken blev dog for alvor under Murad 1. som besejrede serberne ved slaget på Kosovo-sletten 1389.
Ekspansionen af Balkan ved genoptaget af Mehmed 1. og Murad 2. efter en periode med krise (interregnum). Murad 2. genoptog ekspansionen, hvor han besejrede ungarnerne ved Varna og erobrede byen (1444).
Den største milepæl for osmannerne er kom under Mehmed 2. kendt som "Erobreren", som i 1453 erobrede Konstantinopel, og gjorde det til deres hovedstad, som han navngav det Islambol, der idag hedder Istanbul. Mehmed udviklede riget også med lande som Serbien, Grækenland og Bosnien.
Osmannerriget nåede sit højdepunkt i 1500-tallet under Süleyman 1. som førte dem helt til Wiens porte i 1529, og han erobrede store dele af Ungarn og Kroatien. samtidig udviklede han riget mod syd. Selim 1. som er far af Süleyman 1. (den prægtige), erobrede Egypten i 1517, hvorefter osmannerne fik kontrol over Memluk-sultanatet og store dele af Nordafrika, samt de hellige byer Mekka og Medina.
Dermed strakte det osmanniske rige sig Wiens porte i Europa til Yemen og Aden i syd og fra Algeriet i vest til Persien i øst.
